API og integration
Data findes mange steder og i mange formater. Vi hjælper med at få hul igennem til de relevante data og med at få tingene til at tale ordentligt sammen.
- Udvikling af APIer
- Udvikling af integrationer
- Oversættelse af dataformater
Kompetencer
Udvikling af APIer
Med fare for at lyde en kende selvfede, så er APIer altså noget, vi er gode til. Rigtig gode til endda. Vi har udviklet - og vedligeholder dagligt - mere end tusind APIer, der tilsammen behandler på den pæne side af 25 millioner forespørgsler hver måned. Vi hjælper med at udvikle de simple, de avancerede, og dem der spøger i backloggen.
“Man er en smule skeptisk, når de siger, at det tager ca. otte minutter at udvikle et API. Men det endte med kun at tage fire.”
Thomas Skovgaard Wraa Frosch
Senior Project Manager, FIT A/S
Kompetencer
Udvikling af integrationer
Alt er nemmere, når tingene taler sammen. Men der er næsten altid et system, der taler et sprog, som er ren volapyk for resten. Og så er der dem, der slet ikke siger noget endnu. Vi hjælper med at få systemer til at tale sammen og etablere adgange til data, uanfægtet af sprog og talekundskaber.
“Når noget er kompliceret, så tager vi fat i Datastack. De finder altid en løsning og leverer den præcis, som vi har brug for.”
Christian Astrup
Digital strateg, Mindshare
Kompetencer
Oversættelse af dataformater
Mange systemer har en klokkeklar holdning til dataformater. Og den ændrer sig ikke sådan lige. Især hvis systemet har et par år på bagen. Eller hvis det indgår i en større sammenhæng som eksempelvis ERP eller afregning. Vi hjælper med at udvikle oversætterlag, så især de ældre og indviklede systemer, kan komme med på noderne.
“Nogle data er virkelig bøvlede, men med Datastack lykkes det altid. Også for de mest kringlede sensordata.”
Klaus Kellermann
Arkitekt - Bygherrerådgiver, Roskilde Kommune
APIer der er ligetil at bruge
Vi har lavet en hel del udvikling for, at du kan undgå overflødig indvikling.
Datahub
Enkel opkobling til Energinet Datahub for aktører i energisektorien.
CPR
Data fra Det Centrale Personregister og mulighed for automatisk overvågning.
CVR
Data fra Det Centrale Virksomhedsregister og mulighed for automatisk overvågning.
PBS
Nem tilmelding, afregning, opdatering og afmelding af dine kunder til betalingsservice.
Robinsonlisten
Rengjorte og velstrukturerede data fra Robinsonlisten.
Adressevalidering
Avanceret adressematching til validering og rengøring af adresser.
RKI
Simpel adgang til data fra Experian RKI registret for dårlige betalere.
Datafordeler
Hurtig indgang til alle offentlige grunddata fra Danmarks myndigheder.